Mit Firma
Mit navn er Hans Jørgen Lund
Jeg bor i Tørring 4 km udenfor Ry, hvor jeg har et murerfirma. Herfra udfører jeg forskellige mureropgaver i lokalområdet, men også i Silkeborg og Århusområdet, og jeg bygger finske masseovne sammen med de andre ovnsættere her i Midtjylland.

Jeg har selv haft fornøjelsen af en finsk masseovn, som jeg byggede for 5 år siden, og som har fungeret fint i forhold til vores behov. Vi er en familie med 2 voksne og 3 børn.
Ovnen dækker på en behagelig måde vores behov for varme og varmt vand året rundt, da den også er koblet til en solfanger på taget.
Vi varmede tidligere hele huset op med 2 brændeovne, men overgangen til masseovnen var en stor forbedring på grund af:
- en mere jævn og behagelig temperatur i huset, da stenene i ovnen gemmer på varmen, så det er dejligt lunt at stå op om morgenen
- vi fyrer én gang i døgnet, og bruger dermed langt mindre tid på at fyre
- vi undgår træk og fodkulde i huset, da ovnen lukkes tæt efter fyringen
- vi bruger ikke så meget tid på træet, da vi får affaldstræ fra et savværk, så ikke mere kløveri
- billig i drift, ca 2500 kr årligt til træ
- god samvittighed, da forbrændingen er i top ved rigtig fyring med tørt træ, og dermed minimal røg og forurening.

Created by
zerny
Last modified 01/09/2007 20:35
Last modified 01/09/2007 20:35